Pengepod’en
Får du også et tomt blik i øjnene, når du hører ord som solvensbehov, kernekapitalprocent og nedskrivningsegnede passiver? Så er det en god idé at lytte til Pengepod’en – en podcast, der produceres og udgives af Middelfart Sparekasse. Vært er Flemming Linnebjerg, og han er ikke bare grøn i den finansielle sektor, han er noget af det mest lysegrønne set i branchen nogensinde, og derfor falder det ham naturligt at stille alle de dumme spørgsmål til skiftende eksperter fra Middelfart Sparekasse – de er garanter for kloge og ikke mindst forståelige svar. Missionen med Pengepod’en er at bringe emner om penge og økonomi ned i harehøjde, så alle kan være med.
Episodes

Tuesday Dec 17, 2024
Tuesday Dec 17, 2024
I denne episode af Pengepod'en fra Middelfart Sparekasse bliver Flemming Linnebjerg sammen med lytterne klogere på privatøkonomi og fordelene ved at lægge et budget.
Christian Barslund, privatkundechef i Middelfart Sparekasse i Fredericia, hjælper Flemming med at forstå, hvad et budget er, og hvorfor dette relativt simple værktøj kan være afgørende for, om man har kaos eller kontrol over sin økonomi.
De berører også uforudsete udgifter, børneopsparing og vigtigheden af at lære børn om privatøkonomi.

Friday Nov 29, 2024
Friday Nov 29, 2024
I denne episode af Pengepod'en fra Middelfart Sparekasse bliver Flemming Linnebjerg sammen med lytterne klogere på boligområdet, der især som førstegangskøber kan virke både overvældende og uoverskueligt.
Kim Jensen, som er boligchef i Middelfart Sparekasse, svarer klogt på Flemmings mange spørgsmål om alt det, man skal være opmærksom på, når man skal til at købe sit første hus.

Friday Nov 29, 2024
Friday Nov 29, 2024
I denne episode af Pengepod'en fra Middelfart Sparekasse bliver Flemming Linnebjerg sammen med lytterne klogere på omlægning af boliglån. Såkaldte konverteringer.
Kim Jensen, som er boligchef i Middelfart Sparekasse, hjælper Flemming med at forstå forskellen på nedkonvertering, opkonvertering og skrå konvertering, samt deres økonomiske konsekvenser.
Desuden forklarer boligchefen de tekniske aspekter og giver råd om, hvornår det kan være fordelagtigt at omlægge boliglån.

Friday Nov 29, 2024
Friday Nov 29, 2024
I denne episode af Pengepod'en fra Middelfart Sparekasse bliver Flemming Linnebjerg sammen med lytterne klogere på investeringsområdet.
Lars Varneskov, som er formue- og investeringsrådgiver i Middelfart Sparekasse, svarer klogt på Flemmings mange spørgsmål om de grundlæggende aspekter af investering.