Pengepod’en

Får du også et tomt blik i øjnene, når du hører ord som solvensbehov, kernekapitalprocent og nedskrivningsegnede passiver? Så er det en god idé at lytte til Pengepod’en – en podcast, der produceres og udgives af Middelfart Sparekasse. Vært er Flemming Linnebjerg, og han er ikke bare grøn i den finansielle sektor, han er noget af det mest lysegrønne set i branchen nogensinde, og derfor falder det ham naturligt at stille alle de dumme spørgsmål til skiftende eksperter fra Middelfart Sparekasse – de er garanter for kloge og ikke mindst forståelige svar. Missionen med Pengepod’en er at bringe emner om penge og økonomi ned i harehøjde, så alle kan være med.

Listen on:

  • Apple Podcasts
  • Podbean App
  • Spotify

Episodes

Friday Apr 11, 2025

I denne episode af Pengepod'en fra Middelfart Sparekasse bliver Flemming Linnebjerg sammen med lytterne klogere på børneopsparinger.
Alexandra Jakobsen, der er privatrådgiver i Middelfart Sparekasse i Kolding - og mor til to, deler sin viden om, hvordan man kan oprette en børneopsparing og de skattemæssige fordele ved denne form for opsparing.
Hun forklarer om mulighederne for at investere pengene for at opnå et højere afkast, så opsparingen vokser frem til den dag, barnet får den udbetalt.
Og så kommer Flemming og Alexandra ikke mindst ind på, hvordan man kan klæde sit barn på til den dag, opsparingen frigives, så den ikke bare bliver klattet væk i ungdommelig kådhed.

Friday Mar 28, 2025


I denne episode af Pengepod'en fra Middelfart Sparekasse bliver Flemming Linnebjerg sammen med lytterne klogere på friværdi. Har vi alle en friværdi - og kan vi bruge den, som vi vil? Hvor kommer friværdien egentlig fra?
Kim Jensen, boligchef i Middelfart Sparekasse, tager tålmodigt Flemming i hånden og fører ham sikkert i mål.

Friday Mar 28, 2025

I denne episode af Pengepod’en fra Middelfart Sparekasse bliver Flemming Linnebjerg sammen med lytterne klogere på, hvad leasing er for en størrelse.
Hvad er leasing overhovedet? Er det ikke bare det samme som at leje? Hvornår giver det mening at lease? Hvad kan man lease? Kan man lease sin ægtefælle? Det er blot nogle af de spørgsmål, som rumsterer i Flemmings hoved. 
Christian Dam Larsen, kundechef ved Leasing Fyn, er manden med svarene.

Thursday Mar 27, 2025

I denne episode af Pengepod'en fra Middelfart Sparekasse gør Flemming Linnebjerg sig overvejelser om køb af et sommerhus til udlejning. Drømmen er at købe et sommerhus, leje det ud og senere sælge det for profit.
Kim Jensen, boligchef i Middelfart Sparekasse, giver gode råd om de økonomiske aspekter, herunder skatteregler, udlejningsmuligheder og lånevilkår. 
For. Måske er det ikke helt så enkelt, som Flemming lige gik og troede.

Friday Mar 21, 2025

I denne episode af Pengepod’en fra Middelfart Sparekasse forsøger Flemming Linnebjerg at få et tættere forhold til sin årsopgørelse. Hvad er det overhovedet for en størrelse, og hvorfor er den vigtig?
Christian Barslund, privatkundechef i Middelfart Sparekasse i Fredericia, giver Flemming og lytterne en grundlæggende forståelse af årsopgørelsen og skatteforhold, og hvordan man undgår ubehagelige overraskelser.

Thursday Mar 06, 2025

I denne episode af Pengepod'en fra Middelfart Sparekasse bliver Flemming Linnebjerg sammen med lytterne klogere på andelsboliger og mulighederne for at komme ind på boligmarkedet i København, når man ikke har råd til at købe sin egen lejlighed.
Kim Jensen, boligchef i Middelfart Sparekasse, hjælper Flemming med at forstå, hvad andelsboliger er, og hvordan det hele fungerer. De diskuterer finansieringsmuligheder, forskelle mellem andels- og ejerboliger, samt vigtige overvejelser ved køb af andelsbolig.

Thursday Jan 30, 2025

I denne episode af Pengepod'en fra Middelfart Sparekasse bliver Flemming Linnebjerg sammen med lytterne klogere på, hvad man skal gøre, hvis man gerne vil investere uden selv at have den dybe indsigt i aktier og obligationer.
Formue- og investeringsrådgiver Lars Varneskov tager Flemming i hånden, mens han fortæller om de forskellige muligheder for at lade eksperter styre dine investeringer for dig.

Thursday Jan 30, 2025

I denne episode af Pengepod'en fra Middelfart Sparekasse bliver Flemming Linnebjerg sammen med lytterne klogere på pensionsområdet.
Flemming har aldrig gjort sig mange tanker om sin pensionsopsparing, så spørgsmålene er mange.
Hvornår bør man begynde at spare op til pension? Kan man ikke nøjes med folkepension? Og hvad med forsikringer - hvad har de med sagen at gøre? 
Formue- og pensionsrådgiver Ole Bang har svarene.

Tuesday Jan 28, 2025

Kim Jensen, boligchef i Middelfart Sparekasse, har i lyset af de aktuelle renter inviteret sig selv i studiet for at forklare Flemming Linnebjerg og lytterne lidt om mulighederne for at lægge lån om.
De taler om, hvem der bør overveje at omlægge deres lån, de tilgængelige muligheder, og hvordan man kan spare penge gennem konvertering. 
Kim Jensen forklarer risici ved at skifte fra fast til variabel rente og giver eksempler på potentielle besparelser.

Thursday Dec 19, 2024

I denne episode af Pengepod'en fra Middelfart Sparekasse har Flemming Linnebjerg sat sig for at forstå hverdagens digitale svindlere og deres metoder. Danskerne modtager mærkelige mails, luskede sms’er og underlige opkald som aldrig før, og det kan være svært at gennemskue, om man er endt i kløerne på en svindler.
Sammen med en kollega, der er ekspert i bekæmpelse af digital svindel, kigger Flemming nærmere på, hvordan svindlerne opererer, hvad de forsøger at opnå, og hvordan man undgår at gå i deres fælder.

Copyright 2024 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20241125